Der findes et utal af bøger, der fortæller dig om alle de ting du skal have klar når terminsdatoen nærmer sig. Du skal have hjælpemidler til hjemmet, tasken til hospitalet skal være pakket, og der skal være stakkevis af nyvaskede stofbleer klar. Men er du klar til også at være kvinde, mand, kæreste/ægtefælle? Disse roller stopper ikke med at eksistere fordi du får en ny rolle og de er stadig vigtige at pleje når der kommer en lille ny til verden.
En ny hverdag
Den første tid efter familieforøgelsen er en skøn, alt er nyt og hjemmet er fuld af kærlighed. Familie og venner strømmer til for at møde det nye medlem af familien og der er sjældent et roligt øjeblik uden forstyrrelser eller gøremål. Men efter den første hektiske tid, hvor huset fyldes med besøgende skal den nye hverdag skabes. Der bliver, så småt og så vidt muligt, skabt nye rutiner, der i høj grad er tilpasset familiens nyeste medlem. Men selvom den nye hverdag ofte må planlægges efter familiens nye medlem, er det stadig muligt at pleje de roller, som du havde inden termin. Det kræver blot lidt justeringer i starten og planlægning.
Selvforkælelse
Som nybagte forældre kan det være svært at huske livet inden der kom børn til verden, hvor man kunne prioritere sig selv og havde tid til alene. For nogle mennesker er dette vigtigt, imens det for andre ikke har nogen nævneværdig betydning og skulle du falde i den sidste kategori, kan du med fordel vælge at nyde din selvforkælelse i godt selskab.
Iklæd dig en skøn badekåbe fra Konges Sløjd og anret dig i sofaen med dine yndlingsprodukter. Du kan for eksempel pleje de ømme fødder med et fodbad tilsat fodsalt og fod olie, efterfulgt af en tur med fodfilen, husk at slutte af med en plejende creme. Her imens kan du have en ansigtsmaske med nærende effekt til at arbejde på hudens glød samt en hårkur der plejer og styrker håret, som ikke har set frisørens saks i et halvt år.
Tip: Udnyt det, hvis i er to så én af gangen tager fodbad. På den måde er der en som ikke er nødt til at afbryde fodbadet, hvis det nye familiemedlem skulle kræve opmærksomhed.
Styrk parforholdet
I er ikke kun et hold, der skal arbejde sammen om at forme et nyt menneske. I er stadig to mennesker, som forelskede sig og valgte at dele livet sammen og i skal blive ved med at forelske jer. Men det kan være en udfordring som nybagte forældre og de små ting i hverdagen bliver derfor vigtigere end nogensinde før. Du kommer langt med ekstra kærtegn og kærlige kommentarer til din partner, for i en travl hverdag med et familiemedlem som kræver meget opmærksomhed kan det synes nærmest umuligt at skabe tid eller overskud til mere. Skulle du dog have lidt ekstra energi på kontoen, kan du øge indsatsen lidt ved at købe en bar af din partners yndlingssnack med hjem fra indkøbet. Er der noget, som din partner ønsker sig eller som du ved ville lette hverdagen for din partner, men du har ikke mulighed for at komme til butikken? Bestil det hjem fra nettet, nemt og bekvemt. Selvom din partner måske selv skal hente din lille gave i pakkeposten, høster du med garanti point for at ville glæde din partner. Har du svært ved at huske det, selvom du gerne vil? Benyt dig af din kalender og skriv med jævne mellemrum små opgaver ind til dig selv med hvordan du vil glæde din partner. Det er ikke snyd, din intention er jo at glæde din partner og det er hovedsagen.